At rejse får mig altid til at føle mig til stede i nuet og virkelig i live. Jeg bliver aldrig træt af processen, selv i dag, hvor jeg arbejder som skuespiller og kunstner og bruger meget tid i taxaer, på tog, ved lufthavnens check-in-skranke, i køen for at gå om bord og, selvfølgelig, bruger mange flere timer med at rejse på tværs af verden højt over skyerne hvor vi ombord stikker snuden i fly-versionen en delikat tv-dinner.
Da jeg voksede op, rejste vi nu mest rundt i Danmark, Sverige og til nogle få europæiske destinationer i sommerferierne eller til højtiderne, hvor vi besøgte familie og venner og udforskede det smukke danske landskab.
Jeg husker første gang, jeg gik om bord på et fly, et par måneder efter min 16-års fødselsdag. I årene op til det øjeblik havde jeg fået ideen om at ville studere i udlandet som udvekslingsstudent og satte mig for at komme til Californien. Det lød som et sted, jeg ville opleve.
Takket være mit weekend-job gennem et par år, hvor jeg gik med aviser i lokalområdet, lykkedes det mig at spare penge op til at dække mine leveomkostninger, og til min overraskelse blev jeg matchet med en familie i Nordcalifornien. Dette år ændrede mit liv på så mange måder.
Spol et par år frem, og jeg befandt mig tilbage i København med et nyudstedt M1-studentervisum, klar til at gå om bord på en flyvning til Los Angeles. Min fascination af skuespil faget, som udviklede sig ret tidligt takket være det lokale amatørteater, førte til et ønske om at videreuddanne mig, og efter at have snublet over en artikel i et magasin om en dansk skuespiller, der talte om sine oplevelser som studerende ved Lee Strasberg Theatre & Film Institute, besluttede jeg mig for at gå til audition i håb om at få en plads på en af deres kurser, der skulle start til foråret.
Jeg husker præcis, hvor spændt jeg følte mig, da jeg åbnede invitationen fra skolen og tog telefonen for at dele nyheden med et par venner. Jeg kan også levende huske, hvor bizart det føltes blot et par måneder senere, da jeg stod i LAX, småsnakkede kort med immigrationsbetjenten og gik hen mod den første kaffebar, jeg kunne få øje på i Tom Bradley terminalen. Jeg fandt hurtigt en telefonboks og ringede til et hotel i nærheden af Inglewood, hvor jeg tilbragte et par nætter, før jeg tog til West Hollywood og Orbit Hostel.
Jeg husker, hvordan jeg satte mig ind i taxaen, der skulle tage mig til Orbit, og mens vi kørte ned ad motorvejen, blev jeg tilbudt et job af chaufføren (ikke helt sikker på, hvilket job han havde i tankerne, spurgte ikke, og han sagde ikke mere, da jeg afslog). Da vi ankom til Orbit, gik jeg ind i lobbyen, småsnakkede med receptionisten og gik ind i den første af et par seks-sengs blandede sovesale, der skulle blive mit hjem i den næste tid. Jeg blev mødt af en fyr, der lugtede af alkohol. Han syntes at være velkendt af personalet og var en langtidsbesøgende, ret morsom fyr, der tilgengæld drak en del sprut i løbet af dagen.
Senere på eftermiddagen, mens jeg sad på terrassen med en kop kaffe, bemærkede jeg den samme fyr sidde der og snakke med nogle australiere. Jeg lyttede til ham tale om LA, lokalområdet og hvor man kunne finde dagligvarer. Han foreslog os at besøge markedet nede ad gaden og forklarede, hvordan transportsystemet fungerede. Han gav os også en gennemgang af områder, som vi, efter hans mening, burde undgå efter mørkets frembrud.
Jeg husker, hvordan jeg gik langs Hayworth Avenue for at starte min første skoledag. Vores lærer gav os anbefalinger til, hvilke teater stykker hun mente, vi skulle læse med det samme, og jeg gik, sammen med et par andre studerende, op til Samuel French på Sunset senere den dag for at indhente nogle af de foreslåede bøger.
Fra LA til London: Skuespil og Koffein på Kryds og Tværs
Min første oplevelse med Los Angeles blev til mange flere byture, hvor jeg besøgte coworking-steder og drak lækker kaffe på hyggelige lokale caféer rundt omkring i verden. Jeg couchsurfede også. i Canada (hvor jeg også flyttede til nogle år senere), mødte digitale nomader, skuespillere, ansøgte om forskellige arbejdstilladelser for senere hen at flytte til Storbritannien, hvor jeg slog mig ned i London.
Jeg synes, det er interessant, hvordan vi så ofte holder os tilbage fra at starte et nyt job, afprøve nye hobbyer eller ændre vores daglige vaner, og alligevel, når vi rejser, føles det så godt at udforske det ukendte, opdage en ny by, et landskab, finde nye steder at spise og møde nye mennesker undervejs. Vi ser frem til og værdsætter tiden væk fra vores sædvanlige omgivelser og glemmer i et par dage eller uger de dele af vores system, der ellers helst gerne ser at vi holder fast ved det vi er vant til.
Om mig: Jeg er en dansk skuespillerinde, der i øjeblikket har base i København. Sig hej på Instagram
Comments