top of page

Dansk skuespiller i Los Angeles: teaterskole og livet på et hostel i Hollywood

At rejse har altid været en del af mit liv, og det har fået mig til at føle mig i live og i nuet. Da jeg voksede op i en musikalsk og kunstnerisk familie i København, var mine tidlige rejser mest rundt i Danmark og nabolande som Sverige og Tyskland. Men min passion for skuespil tog mig meget længere væk, hvilket førte til nogle virkelig uforglemmelige oplevelser.

Efter at have afsluttet gymnasiet som udvekslingsstudent i en lille by i det nordlige Californien, vendte jeg tilbage til København med et ønske om at dyrke skuespil mere seriøst. Jeg søgte ind på Lee Strasberg Theatre & Film Institute i Los Angeles og blev accepteret. Begejstringen over at modtage invitationen blev hurtigt efterfulgt af erkendelsen af, at jeg ikke kendte nogen i LA. Alligevel pakkede jeg mine kufferter og gik over dammen.

Ankomsten til LAX var en hvirvelvind. Byen var stor og ukendt, men jeg var klar til at omfavne eventyret. Mit første ophold var på et hotel i Inglewood, men jeg flyttede snart til Orbit Hostel i West Hollywood. Dette sted på Melrose Avenue ville være mit hjem i de næste mange måneder, fyldt med en eklektisk blanding af mennesker og oplevelser, der ville forme mine tidlige dage i LA og påvirke mig på mange måder.

At bo i en blandet sovesal med seks soveværelser var en øjenåbner. Vandrerhjemmet var en smeltedigel af drømmere, rejsende og dem, der lige var på vej igennem. På min første dag mødte jeg en fyr ved navn Magic, som på trods af at han lugtede af alkohol var utrolig venlig og hjælpsom. Han og et par australiere sad på terrassen og diskuterede lokalområdet og gav tips til, hvor man kunne finde dagligvarer, og hvordan man kunne navigere i byen. Det var her, jeg første gang lærte om bondemarkedet nede ad gaden og det offentlige transportsystem.

Orbit Hostel var et mikrokosmos af selve West Hollywood - levende, mangfoldigt og nogle gange lidt kaotisk. Vandrerhjemmets terrasse blev et fast sted for mig, hvor jeg mødte folk fra alle samfundslag. Nogle var også skuespillere, der forsøgte at klare sig i branchen, mens andre var rejsende med fascinerende historier. På trods af det lejlighedsvise mærkelige møde, som taxachaufføren, der tilbød mig et vagt job (som jeg høfligt afslog) på vej til vandrerhjemmet, berigede disse interaktioner min oplevelse.

En af de mest mindeværdige aspekter ved at bo på vandrerhjemmet var følelsen af fællesskab. På trods af vores forskellige baggrunde og mål knyttede vi bånd over fælles oplevelser og de fælles udfordringer ved at navigere i livet i LA. Kammeratskabet var trøstende, især på de mange dage, hvor byen føltes overvældende.

Da jeg gik til min første dag på Lee Strasberg Institute, fire gader væk langs Hayworth Avenue, blev jeg fyldt med en blanding af spænding og nervøsitet. Klasserne var intense, og lærerne var hårde, men de var præcis, hvad jeg havde brug for. Mine lærere anbefalede ofte flere skuespil at læse, så nogle få af os tog ofte til Samuel French on Sunset for at hente de foreslåede bøger. Disse tidlige dage var fyldt med læring og tilpasning, både i mine skuespillertimer og i min nye livssituation.

I klassen arbejdede vi på forskellige skuespil hver dag og udnyttede de store rum og teatre i bygningen fuldt ud. Jeg studerede hovedsageligt scenearbejde, manuskriptanalyse og skuespil på kameraet. Vi lavede også en masse improvisationsøvelser, en af dem husker jeg tydeligt, fordi den involverede en scene, hvor seks af os skuespillere kørte en imaginær bil ved hjælp af stole, og jeg som den gravide chauffør foran, pludselig skulle føde. En af de mange grunde til, at jeg elsker improvisation.

Et lynkursus i fokus

Når jeg reflekterer over min tid på Orbit Hostel, indser jeg, hvordan disse oplevelser formede min modstandskraft og tilpasningsevne – egenskaber, der har været uvurderlige i min skuespillerkarriere. At bo med fremmede lærte mig at være en smule mere fleksibel og fordomsfri, færdigheder, der er afgørende i skuespillets uforudsigelige verden. At være omgivet af mennesker hele dagen lang, hvoraf mange brugte timevis på at feste, drikke og bruge stoffer, var en rigtig øjenåbner. Det var almindeligt at se andre hostelbeboere forberede sig til en aften i byen eller komme sig efter en. På trods af dette miljø har jeg aldrig følt mig fristet til at deltage i disse aktiviteter.

Den konstante tilstedeværelse af mennesker og deres varierede livsstil understregede vigtigheden af at bevare mit fokus og min disciplin. Jeg lærte at dæmpe støjen og forblive fokuseret, selv når omgivelserne var alt andet end befordrende for koncentrationen.

Disse tidlige oplevelser i West Hollywood var mere end blot et springbræt i min karriere; de var en dannelsesperiode, der lærte mig om livet, mennesker og vigtigheden af fællesskab. Mens jeg fortsætter med at rejse og arbejde rundt i verden, bærer jeg disse lektioner med mig, taknemmelig for den unikke vej, der bragte mig hertil.

At bo med fremmede på et hostel i West Hollywood handlede ikke kun om at finde et sted at bo; det handlede om styrke og opbygning af den modstandskraft, der var nødvendig for at navigere i højder og nedture i en skuespillerkarriere. Disse minder forbliver en værdsat del af min rejse, som minder mig om den livlige, kaotiske, utroligt udfordrende og i sidste ende givende vej, jeg har rejst indtil nu.


Om mig: Jeg er en dansk skuespiller der i øjeblikket har base i København. Sig hej på Instagram




Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page