Dansk skuespiller i Hollywood: Noter fra en rejse
- 3 days ago
- 2 min read
At rejse har altid være en måde for mig at mærke livet på — at være til stede i nuet, opdage det ukendte og finde nye sider af mig selv. At rejse som dansk skuespiller i Hollywood var en oplevelse, der lærte mig lige så meget om mennesker som om mit fag.

Mine rejser har ofte ført mig langt væk fra København og ind i nye kulturer og miljøer, hvor jeg har kunnet udforske skuespillerfaget og mine interesser i en ny kontekst.
Min rejse til Los Angeles begyndte som et ungdomseventyr. Efter at have været udvekslingsstudent i Californien som 16-årig vendte jeg hjem til Danmark for at arbejde og spare op, samtidig med at ønsket om at forfølge skuespillerdrømmen i udlandet voksede. Jeg søgte ind på Lee Strasberg Theatre & Film Institute i Los Angeles — et sted, der havde tiltrukket mange håbefulde skuespillere før mig. Da jeg fik optagelsesbrevet, var det både spændende og overvældende. Jeg kendte ingen i byen, men noget i mig vidste, at jeg måtte tage afsted.
Første indtryk
At lande i LAX og tage de første skridt i Los Angeles føltes som at træde ind i en filmkulisse. Byens særlige energi og dens størrelse gjorde et stort indtryk. Jeg boede de første nætter på et hotel i Inglewood nær lufthavnen, inden jeg fandt et midlertidigt hjem på et vandrehjem i West Hollywood. Livet på vandrehjemmet blev en oplevelse i sig selv — et sted fyldt med rejsende fra hele verden, kunstnere af forskellig art og andre skuespillere med håb, der mindede om mine egne. At bo på et lille værelse, som jeg delte med fem andre rejsende, lærte mig noget om om tilpasse mig hurtigt, lytte og finde min egen ro midt i det omskiftelige miljø. Det var også her, midt i Hollywoods særlige energi, at jeg begyndte at finpudse min eksisterende amerikanske accent — noget der senere skulle blive en af mine styrker som dansk skuespiller med et internationalt fokus.

Hvad jeg lærte som dansk skuespiller Min tid i Los Angeles handlede ikke kun om at gå til undervisning eller skuespilrelaterede events. Det handlede i høj grad om at forstå kulturen, menneskene og det miljø, jeg befandt mig i. Jeg deltog i teaterstykker, improvisation og on-camera undervisning på skolen og brugte fritiden på at udforske byen, observere og lære af mine omgivelser. Hver oplevelse — fra samtaler i morgensolen på vandrehjemmets terrasse til lange gåture op ad Hayworth Avenue til og fra skolen — lærte mig noget om disciplin, fokus og vedholdenhed.
Selvom jeg ikke boede i USA permanent og senere fortsatte min karriere i Europa, samt i England og Canada, var tiden i Los Angeles med til at forme den skuespiller, jeg er i dag.
Refleksioner og vejen videre
Som dansk skuespiller med base i København trækker jeg stadig på de erfaringer, jeg gjorde mig i Hollywood. At bo og studere i en by som Los Angeles kræver mod, nysgerrighed og evnen til at stå fast på sin egen vej — kvaliteter jeg værdsætter i mit arbejde i dag.
Hvis du vil læse lidt mere om mit arbejde som skuespiller, kan du se mit CV og showreel på min skuespillerside.
Commentaires